Bildes Guldsmedie

Bildes guldsmedie åbnede i foråret 2005. Efter mange års erfaring i guldsmediefaget,  bl.a. fra virksomheden, Georg Jensen og andre designvirksomheder, ønskede jeg at åbne en lille hyggelig forretning, der fungerer både som forretning og værksted.

Mit forretningsgrundlag hviler på et ønske om at drive en ”gammeldags” guldsmedie, hvor kundes ønsker og behov er i højsædet. Det handler ikke bare om at sælge smykker, men at inspirere kunden til det rigtige køb, af de rigtige smykker.

I forretningen findes et bredt udvalg fra forskellige leverandører. Herudover har jeg egen kollektion af smykker, med særlig fokus på vielsesringe. Jeg kan fremstille smykker efter kundens ønsker og behov.

Bildes guldsmedie støtter kampen mod brystkræft gennem et fast beløb årligt

top
top
Bildes Guldsmedie • Himmerlandsgade 93 • 9600 Aars • Tlf.: 98 66 42 20